UJ i det blå

Vi har brug for din dialekt til at udvikle dansk sprogteknologi. Til sprogfestivalen SPROGENSE 2. og 3 maj i Bogense inviteres alle med klingende dialekter til at donér deres stemmer til et projekt, som alle får glæde af.

Forstår din telefon heller ikke altid, hvad du siger til den, måske særligt, når du har lidt travlt? I et nyt projekt kan du nu være med til at forbedre dansk sprogteknologi, så digitale hjælpemidler og stemme-styrede assistenter kan blive endnu bedre til at forstå forskellige dialekter og accenter i Danmark.

Alexandra Instituttet og SPROGENSE søger borgere, der vil lade deres stemme optage. Vi har brug for personer, der vil bruge 1,5 time på at læse tekster op og deltage i samtaler med andre borgere. Begge dele vil være instrueret af personale fra Alexandra Instituttet.

I Projekt Coral optager vi danske stemmer til det, der skal være hele Danmarks tale-til-tekst-model. Det er sådan en model, som du bruger til at få din mobil til at skrive sms’er for dig, eller når du ringer til kundesupporten og taler med en voicebot. Og den tale-til-tekst-model skal være trænet på tværs af køn, alder, dialekter og accenter. Derfor håber jeg, at alle, der har lyst til at give sin stemme, vil kigge forbi os til SPROGENSE”, siger projektleder Torben Blach, Alexandra Instituttet

Donér din stemme og få et gavekort på 200 kr. Optagelserne foregår på sprogfestivalen SPROGENSE den 2. og 3. maj. Du tilmelder dig her og efter din tilmelding, bliver du kontaktet for at aftale et specifikt mødetidspunkt. Som tak for din hjælp og tid får du et gavekort fra GoGift på 200 kr., som kan bruges til de fleste butikker landet over.

Alle er velkomne til også at kigge forbi Alexandra Instituttet i deres Tiny Office i SPROGGADEN og høre mere om det spændende projekt.