”Tal dansk!”, sagde robotten

DKK 0,00

Peter Juel Henrichsen og Christina Rejkjær Dideriksen fra Dansk Sprognævn vil ved dette foredrag komme med et bud på, hvad der sker med det danske sprog, når fremtidens robotter og vores tekniske hjælpemidler begynder at tale.

Lørdag den 18. september kl. 10.30-11.20.

Kategori:

Beskrivelse

Vi danskere bestemmer selv over vores sprog. Unge danskere bruger ord som ældre danskere ikke bryder sig om, og omvendt, men vi har alle lige ret til sproget. Eller har vi? Om ikke så mange år begynder vores maskiner og computere at tale med os. Bilen vil måske sige: ”Du har drukket for meget, jeg vil ikke køre med dig,” og bygningskranen vil råbe ”Hej dernede! Flyt jer så jeg kan få sat denne her betonblok!”.

Snart er sproget ikke længere kun vores, for robotterne vil også være med. Må de så selv opfinde nye danske ord? Må de skælde os ud og rette på os?

I dette foredrag tager vi på udflugt ind i fremtiden. Vi vil prøve at forudse hvad der sker med det danske sprog, når vores tekniske hjælpemidler begynder at tale.

Detaljer

Dato: 18. september 2021

Start: 10:30 CEST

Slut: 11:20 CEST

Sted: Dansk Sprognævn, Adelgade 119 B, 5400 Bogense

Find vej: Dansk Sprognævn ligger ved lyskrydset midt i byen. Når du kommer ind i byen og kører ad Odensevej, drejes til højre i lyskrydset ad Søndermarksvej og lige efter til venstre ad Plantagevænget. Der er begrænsede parkeringsmuligheder ved Dansk Sprognævn og langs Plantagevænget. Vi henviser til parkering ved Hotelpassagen, Marinaen og Bogense Hallerne.

Tlf.: 64812044

E-mail: info@sprogense.dk