
Igen i år kan du møde Den Danske Sprogkreds i SPROGGADEN. De inviterer indenfor til snak og dialog om det danske sprog. På standen vil der være udstilling af Sprogkredsens udgivelser og plakater med illustrationer til bøger og billedlotteri. Det vil også være muligt at købe forskellige publikationer og bøger.
Den Danske Sprogkreds arbejder bl.a. på at bevare det danske sprog som fundamentet for dansk kultur og samfund, at skabe de bedst mulige betingelser for det danske sprogs udvikling inden for kunst, kultur, forskning, uddannelse, markedsføring og nyhedsmedier samt at undervisning i dansk sprog opprioriteres inden for alle skoleformer.
Den Danske Sprogkreds deltager desuden også med 4 forskellige oplæg til debat. Disse finder du på programsiden https://www.sprogense.dk/program/
- Dansk sprogpolitik til debat
- Dansk sprog i et generations- og kønsperspektiv
- Hvorfor kan vi ikke bare tale engelsk?
- Tag tyren ved hornene
Gratis oplevelse. Kig blot forbi.
Ret til ændringer forbeholdes.