Hvad er sandt, hvad er fri fantasi?

Hvad er sandt, hvad er fri fantasi, hvorfor kan fiktionen nogle gange vise en anden – større – sandhed end virkeligheden selv? Og hvordan kommer Bogense ind i en roman, der trækker tråde til Bhopal-katastrofen i Indien og forfatterens egen barndom? 

Dét optager journalist og forfatter Louise Voller, der står bag spændingsromanerne om Astrid Pedersen, graverjournalisten, som afslører kyniske bagmænds udnyttelse af samfundets svageste mennesker. 

Spændingsromanerne, hvoraf den seneste, Stumt vidne sladrer ikke (2025), tager afsæt i virkelige begivenheder som svindel i medicinalindustrien under Covid-19, ulovlige adoptioner fra Nepal, organhøst i Sydafrika og USA’s historiske, hemmelige aktiviteter i Grønland. 

Louise Voller (f. 1979) er i dag forfatter, bosat i København og har i en årrække lavet undersøgende journalistik om brud på menneskerettigheder i Afrika, Asien, Latinamerika og herhjemme for mediet Danwatch. 

Fotokredit: Les Kaner

Ret til ændringer forbeholdes. 

Gratis