Hils på læsehunden

Læsehunden Ziva spreder læseglæde! Hun hjælper børn til at genfinde gnisten, når det halter med motivationen til at læse. I løbet af festivalen bliver Ziva luftet i SPROGENSEs gader, og på bestemte klokkeslæt kan du også hilse på hende ved Bibliotekspavillonen.

Har du en rolig og børneglad hund? 

Så kan du høre om, hvordan I kan blive certificeret læseteam og som frivillige være med til at give børn større læselyst og selvtillid.

Har dit barn i 1.–5. klasse svært ved at finde lyst eller mod til at læse højt?
Dit barn kan prøve at læse højt for læsehunden og give den en godbid. Ziva lytter tålmodigt, dømmer ikke og skaber ro og læseglæde. 

Kom og hils på os!  Måske finder dit barn sin nye læseven, eller din hund sit nye “job” som læsehund.

Det er naturligvis gratis at hilse på læsehunden, og det er også helt uden tilmelding.

Læs mere om at blive læseteam på Fonden for Socialt Ansvars hjemmeside:

https://socialtansvar.dk/bliv-frivillig/i-laesehunde/

Ret til ændringer forbeholdes.