Dansk sprog i et generations- og kønsperspektiv

De humanistiske videnskaber har traditionelt opdelt stoffet i perioder på 10 år, defineret af historiske forhold. I Den Danske Sprogkreds’ blad Sprogkræsen forsøger vi imidlertid at se på sproget i et generationsperspektiv, hvor vi tager udgangspunkt i sproget i samtidige generationer, der er forskudt af hinanden. 

Vi opererer med tre hovedgrupper:

  1. Den generation, der er født mellem 1928 og 1945, som lærte at sige De, Dem og Deres, tale pænt ude og dialekt hjemme, samt lægge vægt på retskrivning og håndskrift.
  2. Boomerne, der er født i babyboomet efter 2. verdenskrig, som blev bannerførere for ungdomsoprøret, afviklede de høflige pronominer og forskellen mellem frk. og fru, indførte kønsneutrale jobbetegnelser, hørte radio, så tv og flyttede rundt i landet, hvilket udtyndede dialekterne. Boomerne blev bedre uddannet, lærte at tale og synge på engelsk og satte kreativitet og ægthed over retskrivning og kancellistil.
  3. Zoomere, der blev født mellem 1995 og 2012, satte spørgsmålstegn ved opdelingen i mænd og kvinder, opfandt kønsneutrale pronominer og færdes i dag hjemmevant på internettet, hvor de allerede i gymnasiet bruger kunstig intelligens til at klare hjemmearbejdet.

På SPROGENSE-festivalen fortæller Ingrid Slott (f. 1938), Michael Falkendorf (f. 1952) og Lise Bostrup (f. 1956) fra Den Danske Sprogkreds om sprogidealer og sprogpraksis i de tre generationer, der lever side om side i dagens Danmark med hver sin opfattelse af det danske sprog.

Oplægsholdere: Lise Bostrup, Michael Falkendorf og Ingrid Slott.

Gratis arrangement. Dato og tidspunkt følger. 

Ret til ændringer forbeholdes.