Emma Holten får Modersmål-Prisen 2026

– Prisen overrækkes ifm. SPROGENSE 

Emma Holten modtager Modersmål-Prisen 2026 for i bestselleren Underskud – om værdien af omsorg (2024) at afdække, hvordan »økonomiens sprog« er definerende for hele vores måde at indrette vestlige samfund på, fordi det udlægges som en ubestridelig grundpræmis. 

  • emmaholten.dk
  • https://lnkd.in/eavGVD43 (artikel i Fyens Stiftstidende)

Modersmål-Prisen uddeles hvert år som en påskønnelse af en over for brede kredse særlig fremragende anvendelse af et sprog efter selskabets ideal: klart, udtryksfuldt og varieret. Se feltet af tidligere prismodtagere: https://lnkd.in/eZdMSVZF  

Prisen er uddelt hvert år siden 1980 og for første gang uddeles prisen ifm. sprogfestivalen SPROGENSE i Bogense.

Prisoverrækkelsesceremoni og -taler finder sted på sprogfestivalen fredag den 1. maj kl. 18:30–19:30 i Multisalen v. Bogense Skole, Gyldensteensvej 2, 5400 Bogense. Samtalen med Emma Holten bliver modereret af journalist og kommunikationschef Rasmus Gade.

Der er begrænset antal pladser. Billetter til arrangementet kan bookes fra tirsdag 17. marts kl. 12.00 på www.sprogense.dk/program/  

Fotokredit: Claudia Vega