
Ved du, hvad det vil sige at skyde en papegøje? Hvorfor man piller i sin egen navle? Og hvorfor ingen nogensinde kommer tilbage til snøvsen?
Kan du gætte et idiom ud fra et digt eller en illustration? Og tør du kaste dig ud i en tekst, hvor flere dobbelttydige udtryk støder sammen med både humor og overraskende betydninger?
Den Danske Sprogkreds inviterer – i samarbejde med Forfattergruppen Os hernedefra – til en underholdende og lærerig quiz, hvor publikum kan teste deres viden om et af det danske sprogs mest finurlige områder.
Quizzen ledes af Lise Bostrup, Michael Falkendorf, Karin Louise Sigurskjold, Ingrid Slott og Jette Pagh Stenbjerre. De står alle bag bøgerne Tag tyren ved hornene. Idiomatiske vendinger i moderne dansk (2025) og Så englene synger. Nye digte om gamle udtryk og vendinger (2026).
Arrangementet er gratis.
Deltagere
Lise Bostrup
Lise Bostrup (f. 1956) er uddannet fra Københavns Universitet med dansk som hovedfag og tysk som bifag. Hun er formand for Den Danske Sprogkreds og redaktør af foreningens blad Sprogkræsen. Hun har været lektor i dansk ved universitetet i Münster og var i en årrække ekstern lektor ved Københavns Universitet i dansk sprog og kulturformidling. Lise Bostrup er redaktør af en række bøger om idiomatik og ordsprog.
Michael Falkendorf
Michael Falkendorf (f. 1952) har studeret dansk og sprogpsykologi ved Københavns Universitet.
Han har mange års erfaring med undervisning i dansk som andetsprog og er forfatter til lærebogen Danish Grammar. Naturally (2023).
Karin Louise Sigurskjold
Karin Louise Sigurskjold er født i 1953 og er cand.mag. i engelsk og oldtidskundskab og tidligere lærer på Næstved Gymnasium. Karin Sigurskjold har bidraget til en række af Sprogkredsens bøger.
Ingrid Slott
Ingrid Slott (f. 1938) er uddannet tresproglig korrespondent og folkeskolelærer og har i mange år været skoleleder i Københavns skolevæsen. Hun har udgivet digtsamlingerne Coronadigte og Tanker ved køkkenbordet på eget forlag. Derudover har hun bidraget til forskellige Sprogkredsens bøger.
Jette Pagh Stenbjerre
Jette Pagh Stenbjerre er født i 1943, og uddannet korrespondent. Hun har tidligere arbejdet som sekretær og redaktør i Egmont-koncernen. Jette Pagh Stenbjerre har bidraget til bogen Så englene synger (2026).
Ret til ændringer forbeholdes.
Sted: Følger
Dato: Følger
Tidspunkt: Følger
Gratis arrangement