Hvem kan du stole på? – Et sprogligt spil for børn og nysgerrige voksne

Hvordan påvirker overskrifter, citater og ordvalg vores opfattelse af opslag på sociale medier?

På standen kan du prøve et digitalt læringsspil, hvor du træder ind i et univers inspireret af sociale medier. Her kan du arbejde som journalist, influencer, detektiv eller forsøge at narre andre som fake maker. Undervejs eksperimenterer du med sprogets virkemidler og oplever, hvordan små ændringer i formulering, vinkling og billedvalg kan få indhold til at virke mere troværdigt – eller mere mistænkeligt.

Aktiviteten er særligt målrettet børn fra ca. 10 år og opefter (kræver basale læsefærdigheder), men også unge og voksne kan deltage.

Kræver ikke tilmelding. Kig forbi og prøv.

SafeChilDe – Safeguarding children’s democratic agency

Spillet er udviklet som en del af forskningsprojektet SafeChilDe ved Syddansk Universitet.

Projektet undersøger, hvordan børn i alderen 5–12 år møder misinformation på sociale medier, og hvordan vi kan styrke deres kritiske dømmekraft gennem et forskningsbaseret læringsspil.

Læringsspillet er udviklet og testet i samarbejde med skoleklasser og bygger på en model for kritisk medieliteracy, hvor børn arbejder med at vurdere sproglige virkemidler, kilder, billeder og kontekst. Målet er at styrke børns dømmekraft, så de både kan gennemskue det misvisende og genkende det troværdige.          

SafeChilDe er støttet af Trygfonden og gennemføres i samarbejde med Børns Vilkår, UNICEF Danmark, Medierådet for Børn og Unge, International Institute for Youth and Educational Television og Red Barnet.

Pris: Gratis

De 2 billeder (logo og barn som sidder med skærm) skal ligge på selve siden. Det 3 billede (det tegnede) skal være forside og topbillede