Donation fra Albani Fonden
Albani Fonden støtter UNG SPROGENSE
Projektet ”UNG SPROGENSE” får flot donation på 125.000 kr. fra Albani Fonden. Pengene skal bruges til at sætte gang i et helt nyt initiativ, UNG SPROGENSE.
UNG SPROGENSE udspringer af et samarbejde og innovations-forløb med Nordfyns Gymnasium, elever fra Innovationslinjen og 10. klassen tilbage i oktober. På baggrund af de mange ideer arbejder vi nu sammen med eleverne fra gymnasiet konkret videre med at skabe et UNG SPROGENSE-område på festivalen.
Vi drømmer om et område for og med de unge fyldt med aktiviteter, quizzer, musik, foredrag og hygge. Et området som er udviklet og bygget op med udgangspunkt i elevernes ønsker og ideer.
”Vi er meget taknemlig for den flotte støtte fra Albani Fonden”, fortæller projektleder Susanne Geil. ”Det er et flot startskud til UNG SPROGENSE. Et projekt som vi håber vil vækste de kommende år – både i indhold og i antallet af unge der deltager før og under festivalen.”
Alle unge inviteres med
Projektet er ikke udelukkende for elever fra Nordfyns Gymnasium.
ALLE unge på Nordfyn – fra 16 år og opefter – uanset om man går i skole, har en læreplads eller blot gerne vil være en del af dette projekt og unge-fællesskab, inviteres med.
Der er nemlig brug for ”hænder og hoveder” til fx
- konkretisering af ideer og planlægning
- udvikling af materialer
- opbygning af område
- deltagelse fejring af sprogets mangfoldighed den 1. og 2. maj 2026.
Ønsker du at være en del af projektet kan du kontakte projektleder Susanne Geil på mobil 2030 80 eller mail sg@SPROGENSE.dk senest 1. februar 2026.
”Vi håber de unge vil opleve at UNG SPROGENSE på Nordfyn, deres egen baghave, også kan danne ramme for fællesskaber, kreativitet, hygge og kulturel udvikling”, uddyber Susanne Geil
Stort TAK til Albani Fonden for at støtte op om sproget, kulturen, udviklingen og unge-fællesskabet på Nordfyn. Det gør en forskel.