
Hvorfor betyder bjørnetjeneste pludselig to forskellige ting? Hvorfor siger nogen himbær når de mener hindbær? Og skal der altid komma foran ordene som og der?
Kom og mød sproget.dk i SPROGGADEN! Vær med til at quizze, sætte kommaet på æslet og fejre sproget sammen med os. Du kan stille os alle dine sproglige spørgsmål, og du kan være med i lodtrækningen om at vinde præmier når du tager vores sprogquiz.
Sproget.dk’s stand er for både børn og voksne der er interesserede i sproglige finurligheder og i at vide mere om hvad sproget.dk kan tilbyde.
Sproget.dk er din indgang til alt der vedrører det danske sprog: Du får svar på spørgsmål om stavning, grammatik, tegnsætning og meget mere, og du kan teste din viden om sprog i en lang række øvelser. Sproget.dk drives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Dansk Sprognævn.
Alle er velkomne til at kigge forbi standen.