Gamersprog for begyndere – et indblik i gamersprog og -kultur
Med en tredjedel af verdens befolkning, der gamer, er det naturligt at sproget fra gaming-verdenen har fundet vej ud i vores hverdag. Men hvad betyder det egentlig for den måde unge konstituerer sig, og kan der drages paralleler mellem “gamersprog” og andre ungdomssproglige tendenser.
Med over 10 års erfaring som socialpædagog og en generelt interesse for ungdomskulturelle strømninger, prøver Tobias Cadin at belyse hvor gamersprog kommer fra, hvem der bruger det og ikke mindst hvordan det påvirker vores hverdag. Med konkrete eksempler fra praksis, udfoldes det hvordan gamersprog kan skabe udfordringer i den pædagogiske praksis og i forældrerollen, men også hvordan gaming og sproget derfra kan være en ressource for mange unge der måske ellers kan føle sig marginaliseret.
Detaljer
Foredrag: Tobias Cadin
Dato: Fredag d. 15. september
Tid: 13.20 – 14.10
Sted: Multisalen, Bogense Skole, Gyldensteensvej 2, 5400 Bogense