Engelsk i dansk – om synlige og usynlige anglicismer

kr. 0,00

Siden anden verdenskrig har engelsk været altdominerende over hele verden. Også dansk er blevet stærkt påvirket af det engelske sprog og den angloamerikanske tankegang – eller mindset, som mange nu foretrækker at sige. Vi har i Danmark dels ’lånt’ tusindvis af ord direkte fra engelsk, dels kopieret et utal af engelske vendinger og sammensætninger. Disse usynlige anglicismer dækker alle livets forhold – lige fra vores ’kernefamilie’ og ’flokimmunitet’ til frygten for ’et ræs mod bunden’ og håbet om ’gøre verden til et bedre sted’.

Der bliver tolket til dansk tegnsprog.

Fredag den 16. september kl. 12.20-13.05

Ikke på lager

Kategori:

Beskrivelse

Henrik Gottlieb forsvarede i oktober 2021 på Københavns Universitet sin doktordisputats, ”Echoes of English”, om de mange former for engelskpåvirkning af dansk og andre sprog. Han er formand for det internationale ”Global Anglicism Database (GLAD) network”, en kreds af sprogforskere der indsamler anglicismer fra 20 sprog verden over. Det danske bidrag til databasen, der er tilgængelig på nettet, omfatter nu over 14.000 anglicismer – en stadig mere afgørende del af det danske sprog.

I sit foredrag vil Henrik Gottlieb komme ind på hvilke positive og negative konsekvenser disse engelske ekkoer har haft, og kan få, for dansk sprog og kultur.

Eventdetaljer

Dato: 16. september 2022

Start: 12:20 CEST

Slut: 13:05 CEST

Sted: Dansk Sprognævn, Adelgade 119 B, 5400 Bogense

Find vej: Dansk Sprognævn ligger ved lyskrydset midt i byen. Når du kommer ind i byen og kører ad Odensevej, drejes til højre i lyskrydset ad Søndermarksvej og lige efter til venstre ad Plantagevænget. Der er begrænsede parkeringsmuligheder ved Dansk Sprognævn og langs Plantagevænget. Vi henviser til parkering ved Hotelpassagen, Marinaen og Bogense Hallerne.

Tlf.: 64812044

E-mail: info@sprogense.dk